Reparation af MacBook Air 13″ M5
MacBook Air 13″ M5 er for mange den computer, der bare skal fungere hver dag – til studie, arbejde, mail, browsing og alt det imellem. Den kombinerer den velkendte lette formfaktor med en 13,6-tommer Liquid Retina-skærm, M5-chip og lang batteritid.
Netop derfor er det også ekstra frustrerende, når noget går i stykker på en computer, man bruger så meget i hverdagen.
Har du fået en skade på skærmen, problemer med batteriet, et tastatur eller en trackpad der ikke reagerer korrekt, eller driller opladningen via MagSafe eller USB-C? Så kan vi helt sikkert hjælpe med at få din MacBook Air 13″ M5 tilbage på højkant igen.
Skærmskift på MacBook Air 13″ M5
Skærmen er en af de vigtigste dele på MacBook Air 13″ M5. Den er som nævnt udstyret med en 13,6″ Liquid Retina-skærm med høj opløsning, flot lysstyrke, True Tone og en skarp billedegengivelse. Det giver en behagelig oplevelse i daglig brug, men betyder også, at en skade på skærmen hurtigt bliver meget mærkbar.
Hvis skærmen er revnet, har sorte felter, flimrer, viser streger eller slet ikke tænder korrekt, er et skærmskift ofte den rigtige løsning.
Vi sørger altid for at skærmen udskiftes med en ny original Apple-skærm, således du ikke skal gå på kompromis med billedekvaliteten. I visse tilfælde har vi også brugte skærme på lager, som er et billigere alternativ.
Batteriskift på MacBook Air 13″ M5
MacBook Air 13″ M5 er bygget til at holde strøm i meget lang tid, men som på alle bærbare computere vil batteriet naturligt blive slidt over tid.
Hvis din MacBook aflader hurtigere end før, mister strøm uventet eller føles ustabil under opladning, kan et batteriskift være den rigtige løsning. I mange tilfælde kan det gøre en mærkbar forskel i den daglige brug.
Tastatur, trackpad og Touch ID
MacBook Air 13″ M5 er udstyret med Apples Magic Keyboard, Touch ID og Force Touch-trackpad. Det er funktioner, man bruger konstant, og derfor mærkes fejl også hurtigt i praksis.
Hvis enkelte taster ikke reagerer korrekt, dobbelttrykker eller føles anderledes end resten, er det ofte tegn på, at tastaturet bør undersøges. Det samme gælder, hvis trackpad’en klikker forkert, reagerer ujævnt eller ikke registrerer bevægelser korrekt. Touch ID er ligeledes en vigtig del af den daglige brug, fordi det bruges til oplåsning, login og godkendelser.
Hvis nogle af ovenstående funktioner driller, er det noget, der hurtigt bliver irriterende i hverdagen, og derfor giver det god mening at få det udbedret korrekt – og inden det bliver en endnu større gene.
Problemer med MagSafe og USB-C-porte
MacBook Air 13″ M5 har MagSafe til opladning samt USB-C-porte, der bruges til både strøm, data, skærme og forskelligt tilbehør. Derfor er det også nogle af de områder, der hurtigt mærkes, hvis noget ikke fungerer, som det skal.
Hvis din MacBook kun oplader i bestemte vinkler, ikke reagerer stabilt på MagSafe, eller mister forbindelsen til USB-C-udstyr, kan det skyldes slid, snavs eller en egentlig defekt i portene. I de tilfælde vil det oftest være nødvendigt med en udskiftning af MagSafe- eller USB-C-portene.
Reparation af bundkort i MacBook Air 13″ M5
Nogle fejl sidder ikke i de eksterne dele, men i selve bundkortet. Det kan for eksempel vise sig ved, at MacBook Air 13″ M5 ikke tænder, ikke oplader korrekt, genstarter uventet eller opfører sig ustabilt.
Vi kan her vælge at udskifte bundkortet med et nyt eller forsøge at reparere det eksisterende på komponentniveau, hvilket oftest er en billigere løsning – og samtidig oftest giver adgang til dit indhold igen.
OBS! Det er desværre ikke muligt for os at opgradere dit bundkort med flere RAM eller større harddisk.
Reparation med originale Apple-reservedele
For os er det vigtigt, at din MacBook Air 13″ M5 kommer tilbage i en stand, der lever op til Apples standarder. Derfor bruger vi udelukkende originale Apple-reservedele, så funktioner som skærm, batteri, tastatur, trackpad, Touch ID, MagSafe og USB-C-porte fortsat fungerer, som de skal efter reparationen.
For os er kvaliteten af reparationen vigtigere end at den udføres på rekordtid. Målet for os er nemlig altid, at du får en MacBook tilbage, der fungerer stabilt og føles som ny – ikke en midlertidig løsning.