iMac reparation, opgradering & support

Kan din iMac ikke længere tænde, viser den ikke billede på skærmen eller er den bare blevet ekstrem langsom? Så kunne du meget vel kigge ind i en iMac reparation. Og det er her vi kommer ind i billedet.

Vi udfører stort set alle reparationer og der er sjældent den ting vi ikke kan løse. Vi hjælper også gerne med opgradering af din iMac, som måske ikke længere er ligeså hurtig som den var engang eller hvor tiden måske er løbet fra den. Her kan vi for relativt få penge pifte den op med en SSD harddisk eller flere RAM, således du får glæden tilbage ved at arbejde på din iMac

Det kan også være, at har du brug for hjælp til installation af software, opsætning af mail, reinstallation af MacOS, backup til skyen eller noget helt andet. Her tilbyder vi også support til en fast lave timepris. Klik på din iMac herunder for at læse mere om vores servicemuligheder.

iMac Reparation

VÆLG DIN IMAC HERUNDER FOR AT SE PRISER PÅ REPARATIONER

iMac Late 2012 – 2019 Reparation

iMac Pro 27" reparation
IMAC PRO 27″
iMac 27" slim reparation
IMAC 27″ SLIM
imac 21,5" slim reparation
IMAC 21,5″ SLIM

iMac Late 2009 – 2012 Reparation

iMac 27" reparation
IMAC 27″
iMac 21,5 reparation
IMAC 21,5″

iMac 2007 – 2009 Reparation

iMac 24 reparation
IMAC 24″
iMac 20 reparation
IMAC 20″

Hos os er dit Apple-produkt i trygge hænder

Typisk iMac reparation

En typisk iMac reparation består sjældent i udskiftning af en defekt skærm eller en væskeskade, som er det vi kalder ‘selvforskyldte skader’, men oftere udskiftning af en defekt harddisk, grafikkort, strømforsyning eller bundkort.

Det er altså oftest indefrakommende skader som måtte opstå grundet produktfejl, lynnedslag, strømafbrydelser eller generel slidtage. Priser på vores iMac reparationer finder du herover. Blot klik på din model for at læse mere om dine servicemuligheder eller kontakt os for et uforpligtende tilbud på netop din iMac reparation

Opgradering af din iMac

Tiden går og klokken slår – det samme gør sig gældende indenfor udviklingen af iMacs, hvor maskinerne bliver kraftigere og kraftigere og hurtigere og hurtigere.

Dog fødes mange iMacs stadig den dag i dag med en mekanisk harddisk og få GB RAM. Det kan derfor godt svare sig at opgradere din iMac med en ny og lynhurtig SSD eller flere RAM, hvis du arbejder med tunge programmer eller blot ønsker dig en hurtigere brugeroplevelse.

Vælg din model ovenfor for at se priser på de opgraderinger vi kan tilbyde på netop din iMac eller kontakt os for en uforpligtende snak om hvordan vi kan optimere og opgradere din iMac.

Reparationstid på din iMac

I forhold til reparationstiden på din iMac kommer det selvfølgelig an på hvilken reparation eller opgradering der skal foretages. Skal vi i første omgang starte med en fejlfinding, vil vi typisk have denne klarlagt indenfor 24 timer, hvorefter vi kan påbegynde den nødvendige reparation.

Har vi reservedelen til din iMac på lager, kan vi også have din iMac klar igen indenfor 24 timer og nogle gange samme dag. Er det en større reparation eller har vi ikke reservedelen på lager, skal du forvente 2-5 hverdages reparationstid.

Når det kommer til opgradering af din iMac med udskiftning af din harddisk til en SSD, montering af flere RAM eller en opdatering af MacOS, er dette typisk også klaret indenfor blot 24 timer og i mange tilfælde samme dag.

Du kan med fordel kontakt os inden indlevering af din iMac, såfremt du ønsker at høre til lagerstatus eller reparationstid.

Har du øvrige spørgsmål til en reparation eller opgradering af din iMac skal du altid være velkommen til at kontakte os. Vores telefon er åben på hverdage fra 09.00 – 18.00 og lørdage 10.00 – 16.00, mens vi mere eller mindre altid sidder klar på mail til at besvare henvendelser.