Reparation af MacBook Neo 13″
MacBook Neo 13″ er en ny og let MacBook-model med 13-tommer Liquid Retina-skærm, A18 Pro-chip og et slankt aluminiumsdesign introduceret i 2026.
Den er kun 1,27 cm tyk, vejer 1,23 kg og er derfor en computer, mange tager med sig overalt i hverdagen. Netop derfor ser vi også, at skærm, batteri, tastatur og USB-C-porte lider ekstraordinært meget slitage.
En ny MacBook er en stor udgift, og i mange tilfælde kan det langt bedre betale sig at reparere end at udskifte hele computeren. Hos os hjælper vi med de reparationer, der giver mest mening i praksis, så din MacBook Neo 13″ igen kan køre kompromisløst.
Skærmskift på MacBook Neo 13″
Skærmen er en af de vigtigste dele på MacBook Neo 13″. Den er udstyret med en 13-tommer Liquid Retina-skærm med en opløsning på 2408 x 1506, 219 ppi, understøttelse af en milliard farver og en lysstyrke på 500 nits. Det giver en skarp og behagelig oplevelse i daglig brug, men betyder også, at en skade på skærmen hurtigt bliver meget mærkbar.
Hvis skærmen er revnet, viser streger, har sorte områder eller slet ikke tænder korrekt, er et skærmskift ofte den rigtige løsning. På en model som MacBook Neo 13″ er det særligt vigtigt, at skærmen fungerer korrekt efter reparation, så både billede, lysstyrke og brugeroplevelse lever op til forventningerne.
Nyt batteri til MacBook Neo 13″
MacBook Neo 13″ er bygget til lang batterilevetid med et indbygget batteri på 36,5 Wh. Apple oplyser op til 16 timers videostreaming og op til 11 timers trådløs internetbrug. Det er flot for en så let computer, men som på alle bærbare computere vil batteriet med tiden blive slidt.
Når batteriet begynder at miste kapacitet, vil man typisk opleve kortere driftstid, hurtigere afladning eller ustabil adfærd under opladning. I de tilfælde kan et batteriskift være med til at gøre din MacBook Neo mere driftssikker igen.
Driller tastatur eller Touch ID?
MacBook Neo 13″ er udstyret med Magic Keyboard og et stort Multi-Touch-pegefelt, og modellen findes både med og uden Touch ID. Det betyder også, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete konfiguration, når der skal repareres.
Har din model eksempelvis Touch ID fra fabrikken, kan vi udskifte dette. Har den ikke Touch ID fra fødslen, kan funktionen desværre ikke eftermonteres som en opgradering.
Hvis enkelte taster ikke reagerer korrekt, dobbelttrykker, føles anderledes end resten eller hele tastaturet har taget skade efter væske eller slitage, er det typisk noget, der bør undersøges hurtigt. I visse tilfælde kan vi nøjes med blot en udskiftning af enkelte taster eller en rensning.
Har du problemer med USB-C-portene?
MacBook Neo 13″ har to USB-C-porte og et 3,5 mm jackstik. Den ene USB-C-port understøtter USB 3, opladning og DisplayPort, mens den anden understøtter USB 2 og opladning. Derfor er portene ikke kun vigtige til strøm, men også til tilbehør, dataoverførsel og ekstern skærm.
Hvis din MacBook kun oplader i bestemte vinkler, mister forbindelsen til tilsluttet udstyr eller slet ikke reagerer på kabel, kan det skyldes slid, snavs eller en defekt i en af portene. I de tilfælde kan en udskiftning af USB-C-porten være den rigtige løsning.
Reparation eller udskiftning af bundkort
Nogle fejl sidder ikke i de eksterne dele, men i selve bundkortet. Det kan for eksempel vise sig ved, at MacBook Neo 13″ ikke tænder, ikke oplader korrekt, genstarter uventet eller har andre mere omfattende driftsproblemer.
Hvis bundkortet skal udskiftes, matcher vi den oprindelige konfiguration på maskinen. Vi tilbyder dog ikke opgradering af RAM eller lagerkapacitet i forbindelse med bundkortudskiftning, men alene udskiftning til nyt med tilsvarende specifikationer.
Reparation med originale Apple-reservedele
For os er det vigtigt, at din MacBook Neo 13″ kommer tilbage i en stand, der lever op til Apples standarder. Derfor bruger vi udelukkende originale Apple-reservedele, så funktioner som skærm, batteri, tastatur, Touch ID og USB-C-porte fortsat fungerer, som de skal efter reparationen.
Vi prøver ikke at finde hurtige og halvfærdige løsninger, hvis det går ud over kvaliteten. Vores fornemmeste opgave er altid, at få din MacBook tilbage i en stand, hvor maskinen igen føles som ny.