fbpx

Højtalerne i min MacBook skratter – hvad gør jeg?

Højtalerne i min MacBook skratter

Forestil dig at streame Netflix eller Youtube på din MacBook hvor lyden i højtalerne skratter, rasler, brummer eller ikke spiller i den ene side – irriterende ikke? Desværre oplever mange netop disse fejl på deres MacBook. Dog behøver du ikke smide den over højre skulder, selvom man godt kan få de tanker efter at have hørt på lyden i mere end fem minutter.

Der er nemlig hjælp at hente! Noget af det kan du prøve selv, hvor andet vil kræve mere professionel hjælp.

Prøv selv at få højtalerne til at lyde normalt

Inden vi konstatere, at dine højtalere er defekte er der lige et par ting du selv kan prøve. Det første er et såkaldt PRAM / NVRAM reset, som nulstiller diverse forbindelser i din MacBook – herunder til højtalerne:

  1. Sluk din Mac ved at holde tænd/sluk-knappen nede til du kan høre den stopper med at køre.
  2. Tryk på tænd/sluk-knappen, således din Mac starter op.
  3. Tryk og hold straks ‘command (⌘)’ + ‘option (alt)’ + ‘P’ + ‘R‘ nede samtidig på dit tastatur.
  4. Hold alle fire taster nede indtil din Mac genstarter og du hører opstartslyden for anden gang.

Slip herefter alle tasterne og lad din Mac starte op på.

Afhjalp dette ikke problemet, kan fejlen muligvis skyldes støv og snavs i højtalerens fysiske udgang. Dette kan forårsage en blokering af lyden, hvorfor du vil høre det som om lyden skratter i højtalerne på din MacBook. Prøv derfor forsigtigt, at blæse dine højtalerudgange fri for støv med trykluft.

Har du en 13-tommer MacBook Pro eller Air, vil disse udgange sidde på undersiden i højre og venstre side. På 15-tommer modellerne, vil lyden også komme igennem det hullede aluminium i siderne af tastaturet.

Er lyden stadig dårlig i din MacBook?

Hjalp intet af det ovenstående, kunne noget tyde på, at højtalerne i din MacBook rent faktisk er defekte. Og her skal du nok have lidt mere professionel hjælp. Dette kunne være ved, at lade en reparatør som os kigge på din MacBook.

Udskiftning af højtalerne i en MacBook Pro eller Air er heldigvis oftest ikke det dyreste og kan udskiftes forholdvis hurtigt. Du er altid velkommen forbi vores værksted i Herlev, hvor vi hurtigt kan have din MacBook klar igen.

Prisen på en reparation af højtalerne i MacBooks varierer fra model til model, men du kan altid udfylde nedenstående formular med serienummer og fejlbeskrivelse, så vender vi indenfor 24 timer retur med et uforpligtende tilbud.

Få et uforpligtende tilbud på reparation af din MacBook