Er du ligesom mange andre træt af reklamer når du surfer på internettet? Bannere der kommer i alle former, farver og størrelser – popper op som videoer, billeder eller tekstbokse og skaber forvirring i det indhold du ellers besøgte hjemmesiden for at se eller læse.
I denne artikel vil vi komme ind på hvordan du kan slippe af med netop disse irritationsmomenter ved hjælp af et stykke helt gratis software, som virker til både Safari, Chrome, Firefox og sågar iPhone og iPad.
Fjern reklamer med AdBlock til din browser
Programmet vi skal kigge på hedder AdBlock, er helt gratis og virker som sagt til de fleste broswere – selv bruger vi det på Google Chrome.
For at hente udvidelsen til din browser er det blot at hoppe ind på Getadblock.com og trykke på den store røde knap du møder på midten af siden “Get AdBlock Now”. Hjemmeside aflæser selv hvilken browser du bruger og henviser dig til det korrekte sted for at downloade udvidelsen til netop din browser.
Sådan virker AdBlock
Når AdBlock er installeret vil du se et nyt ikon øverst i din browser, som vel bedst kan betegnes som et “STOP”-skilt. Det er dette lille ikon, som sørger for en reklamefri internetoplevelse.
Klikker du på ikonet vil du få en opdatering på hvad programmet sparer dig for af reklamer lige nu og her. Lige så vel som det fortæller dig hvor mange reklamer den i alt har sparet dig for.
I vores eksempel herunder har vi besøgt BT.dk, hvor vi alene på en enkel artikel bliver skånet for hele 18 annoncer – skøn oplevelse!
Du kan dog komme ud for at støde på hjemmesider, som ikke vil fungere så længe AdBlock er aktivt. I dette tilfælde vil hjemmesiden fortælle dig, at du skal slå AdBlock fra.
Dette gøres nemt ved at klikke på det lille AdBlock-ikon og derefter vælge om du vil pause AdBlock fra at virke på den hjemmeside du besøger en enkel gang eller for altid.
Fordele ved at brug AdBlock
- Hurtigere indlæsning af hjemmesider og mindre dataforbrug
- Lad ikke annoncører tracke din adfærd på internettet
- Lettere at holde fokus på indholdet på hjemmesiden