fbpx

Hvad er VPN og skal jeg bruge det på min Mac?

Hvad er VPN til Mac

En VPN har til hovedformål at give dig en mere sikker og privat forbindelse på internettet, hvorfor den også har relevans for Mac-brugere. Helt kort står VPN for ‘Virtuelt Privat Netværk’, men kan i dag bruges til mere end blot at skabe en sikker forbindelse mellem dig og internettet. Dette vil vi komme nærmere ind på i denne artikel.

Hver gang du foretager en handling på internettet, om det er en søgning på Google eller et besøg på Ekstra Bladet, registreres der oplysninger om din enhed, placering og øvrige færden på nettet. Dette kan for nogen virke ubehageligt, mens andre accepterer det som en del af det at være online.

>> Se hvilke VPN-tjenester vi anbefaler til Mac <<

Med en VPN-forbindelse har du mulighed for at lægge et lag ind mellem din Mac og din internetforbindelse. Alt hvad du laver af online aktiviteter på din Mac vil altså blive dirigeret gennem en såkaldt VPN tunnel, således dine oplysinger og IP-adresse bliver skjult for din internetudbyder og hjemmesider som tracker din færden.

Se vores illustration herunder, som viser hvordan en VPN-tjeneste skaber en sikker forbindelse mellem din Mac, din internetudbyder og dine online aktiviteter.

Sådan fungerer en VPN

En VPN-forbindelse sikrer dit privatliv og meget mere

Hver gang du navigerer rundt på det store internet, så har det faktisk en pris. Den kan muligvis ikke ses på dit kontoudtog, men du betaler med dine personlige oplysninger. Din færden giver nemlig din internetudbyder og onlinetjenester en ide om hvem du er, hvor du er og hvad du interesserer dig for. Disse oplysninger bruges til at analysere hvordan du med størst sandsynlighed vil købe eller beholde deres produkt, service eller ydelse.

Man kunne også have den tanke, at der kunne foregå overvågning af dine online aktiviteter fra statslig side. Dette er der allerede set eksempler på i jagten på terrorister og pædofile. Selvfølgelig er dette af en særlig farlig karakter, men vi ved også hvor hurtigt statslige magter kan indføre vidtgående indgreb i borgeres frihed.

Foruden det overvågningsmæssige perspektiv, så har en VPN-forbindelse faktisk også andre fordele for dig som bruger.

Du har måske været på ferie i Spanien hvor du har forsøgt at se det seneste afsnit af din yndlingsserie på DR TV, men blevet afvist med beskeden om at du ikke har adgang til indholdet. Dette skyldes, at din internetforbindelse afslører hvor du befinder dig – i dette tilfælde ikke i Danmark. Og derfor kan du heller ikke se DR TV online.

Benytter du dig derimod af en VPN-tjeneste som har en dansk forbindelse, så kan du via denne surfe rundt på internettet, som var du i Danmark. Det samme gør sig gældende den anden vej – altså kan du sidde i Danmark, mens du kører gennem en amerikansk VPN. På den måde kan du bl.a. tilgå et andet udvalg af film og serier på streamingtjenester, såsom Netflix.

I og med VPN-tunellen fungerer som et slags filter mellem dig og internettet, har visse VPN-tjenester også mulighed for at frasortere reklamer på hjemmesider samt annoncer i videoer. Meget i lighed med det vi kender fra AdBlocker, men uden at skulle installere et ekstra program til at frasortere denne del fra din onlineoplevelse. 

Hvilken VPN skal man vælge til sin Mac?

Når det kommer til at skulle vælge den rigtige VPN til din MacBook, iMac eller Mac mini, så findes der hundredevis af tjenester derude. Nogle er udviklet særligt til virksomheder eller privatpersoner, mens andre er tiltænkt folk i specifikke lande eller med andre behov end den almindelige bruger.

Vi har udvalgt to VPN-løsninger, som vi mener er de bedste bud på en privat og sikker internetforbindelse.

NordVPN – den komplette løsning

Du er måske allerede stødt på NordVPN, da de af flere omgange har kørt reklamer på landsdækkende TV. Tjenesten har servere i 59 forskellige lande, byder på adskillige sikkerhedsfunktioner, beskyttelse mod malware samt læk af personlinge oplysninger.

Fordele ved NordVPN

  • 30 dages gratis prøveperiode.
  • Intet hastighedstab.
  • Ekstra sikkerhedfunktioner.
  • Servere i 59 forskellige lande.
  • Op til 6 enheder på samme konto.
  • Gemmer ikke dine personlige oplysninger.
  • Virker både til Mac, iPhone og iPad.

ClearVPN – skabt til din Mac

Her har vi at gøre med en amerikansk VPN-løsning, som er udviklet af de samme, som også står bag CleanMyMac. Det er altså en virksomhed, som i mange år har arbejdet med sikkerhed og hjælpeprogrammer til netop Macs.

Fordele ved ClearVPN

  • 30 dages gratis prøveperiode.
  • Intet hastighedstab.
  • Servere i 19 forskellige lande.
  • Op til 6 enheder på samme konto.
  • Gemmer ikke dine personlige oplysninger.
  • Virker både til Mac, iPhone og iPad.

Vil du vide mere om hvordan en VPN fungerer og hvad det kan gøre for din Mac?

Der er mange gode grunde til at benytte en VPN-forbindelse på sin Mac – og nogle af de vigtigste har vi opridset i denne artikel. Er du stadig i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt for dig, så skal du altid være velkommen til at kontakte os.

Vi står altid til rådighed i forbindelse med opsætning og support af en VPN-løsning til din Mac. Kig forbi vores værksted i Herlev, ring til os på 71 74 17 37 eller skriv til os på info@macreparation.dk.