Adskillige ejere af Apples 13-tommer M1 MacBook Pro og Air oplever, at deres skærme revner – tilsyneladende helt uden grund. Brugerne fortæller ifølge 9to5mac, at de blot har lukket skærmen ned, som den er lavet til, og næste gang de åbner den, er skærmen pludselig revnet.
Skaden kommer sig til udtryk ved at der er adskillige horisontale og vertikale linjer henover skærmen, forårsaget af en eller flere revner i LCD-panelet.
Apple har ikke erkendt fejlen
Det vides endnu ikke i hvor stort et omfang Apple har registreret problemet. Men der findes adskillige frustrerede bruger på Apples eget supportforum samt Reddit. Derudover har vi også selv konstateret fejlen hos en håndfuld kunder, som har henvendt sig på vores værksted.
Desværre er der endnu ikke landet en officiel meddelelse fra Apple omkring problemet eller omfanget. Imidlertid har flere ejere af 13-tommer M1 MacBook Pro eller Air, ramt af ovennævnte fejl, fået dækket reparationsomkostninger af Apple.
Hvorfor revner skærmen på M1 MacBook Pro og Air?
Typisk vil en revne opstå i LCD-panelet hvis der kommer noget i klemme mellem skærm og tastatur, idet computeren lukkes sammen. Dog står de kunder vi har været i kontakt med fast ved, at der ingen udefrakommende påvirkning har været af skærmen.
Det er de samme oplevelser flere brugere melder om på nettet – altså at intet har været i kontakt med skærmen. Derfor kunne noget tyde på, at Apple enten har nogle fabrikationsfejl i sine skærmpaneler eller at de nye M1 MacBooks er konstrueret forkert, hvorfor LCD-panelet bliver påvirket af eksempelvis tastaturet.
Hvad gør jeg hvis Apple ikke vil betale for en ny skærm?
De kunder vi har været i kontakt med på vores værksted har ikke haft held med at få dækket skaden af hverken butikken, hvor MacBook’en er købt, eller hos Apples autoriserede værksteder. Her tilbydes blot en skærmreparation, med den antagelse, at skaden er selvforskyldt.
Vi kan ligesom Apple kun tilbyde en udskiftning af skærmen mod betaling, da vi ikke samarbejder direkte med Apple. Dog kan vi oftest tilbyde et skærmreparation til en lavere pris end Apples egne værksteder.
Skal vi kigge på din 13-tommer M1 MacBook Pro eller Air, skal du være velkommen forbi vores værksted i Herlev.