fbpx

Hvordan gør jeg min MacBook hurtigere?

Hvordan gør jeg min MacBook hurtigere

Er du også frustreret over hastigheden på din MacBook og ønsker du den bliver lidt hurtigere i betrækket? Så er du langt fra den eneste. Vi ser jævnligt kunder med denne problemstilling, hvorfor vi herunder vil komme med de typiske løsninger på problemet.

Hvilken MacBook har du?

Først skal vi have slået fast hvilken MacBook du har, da dette er afgørende for hvordan der kan sættes ekstra skub i din maskine. Klike på “” i øverste venstre hjørne og derefter “Om denne Mac”.

Om denne Mac

Du vil i dette vindue blive oplyst om hvilken MacBook du sidder med, samt øvrige specifikationer, såsom macOS version, RAM, grafikkort, serienummer, m.v.

Opgrader din MacBook med en SSD

Har du en MacBook Pro fra Mid 2012 eller ældre er denne med høj sandsynlighed udstyret med en mekanisk harddisk, som nok efterhånden synger på sidste vers. Denne kan dog udskiftes til en SSD, som for alvor sætter skub i tingene.

En mekanisk harddisk bliver med tiden slidt, idet den består af bevægelige dele. Ved at opgradere til en SSD, går du altså fra en gammel teknologi til en ny flash-baseret teknologi, som også findes i de nyere MacBooks. Dette kan vi sagtens være behjælpelige med, hvis du ikke selv har mod på det.

Ryd op på din MacBook ved hjælp af software

Er du den heldige ejer af en MacBook Pro eller Air af nyere dato – det vil sige nyere end Mid 2012 – så er din maskine allerede født med en SSD. Dette er et godt udgangspunkt!

Vi skal derfor ikke kigge på at opgradere din hardware, men i stedet se på hvad der evt. ligger og sløver din Mac. Til dette formål kan du med fordel bruge et program som CleanMyMac, der scanner din MacBook for indhold der kan dræne den for energi.

Cleanmymac frigiv plads

CleanMyMac giver dig et super enkelt overblik over hvad du kan gøre for at rydde op på din Mac og dermed frigive ressourcer til en hurtigere brugeroplevelse. Du kan hente CleanMyMac her >

Få renset din MacBook og start forfra

Har du prøvet alt og kastet håndklædet i ringen, er der nok kun en udvej. Få slettet hele maskinen og startet på en frisk. Du bør derfor tage en backup af de vigtigste dokumenter, billeder, m.v.

Herefter kan du formattere din MacBook og geninstallere macOS. Det lyder simpelt, men kan til tider drille. Vi kan derfor sagtens hjælpe med dette, således der også bliver lagt det nyeste macOS på din MacBook.

Lad os hjælpe dig med at gøre din MacBook hurtigere

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at sætte fart på din MacBook igen, skal du altid være velkommen til at kigge forbi vores værksted i Herlev. Kontakt os på 71 74 17 37 eller info@macreparation.dk.