fbpx

Hvordan kan jeg lettest sælge min MacBook eller iMac?

Sælg din Mac, MacBook eller iMac

Når du skal sælge din MacBook eller iMac kan der være mange måder at gøre det på. Nogle steder er det lettere end andre steder, ligesom prisen man kan få for sin MacBook eller iMac også kan variere væsentligt.

Vi vil herunder komme ind på hvilke muligheder du har for at sælge din Mac og hvad der positivt og negativt ved det ene frem for det andet.

Sælg din Mac i en privat handel

Der skal ikke herske nogen tivivl om, at der hvor du kan få absolut mest for din brugte eller nye MacBook eller iMac, er i en privat handel. Dette kunne eksempelvis være ved at sætte den til salg på Den Blå Avis, Facebook marketplace, Guloggratis eller lignende salgssider.

Dog kan dette også være forbundet med en del besvær, da man når ud til rigtig mange, hvor nogle er mere seriøse end andre. Altså får man hurtig brugt meget tid på at besvare irrelevante spørgsmål, uinteressante bud (på trods af man har sat prisen som den billigste), købere som springer fra og mange andre sjove henvendelser.

Derudover kan der opstå problemer efter du har solgt din brugte MacBook eller iMac til en privat. Måske har køberen en anden oplevelse af batterilevetiden end du havde, eller synes at computeren kørere langsommer end forventet. Alt sammen noget som du skal bøvle med efter et salg.

Men omvendt, så kommer vi ikke udenom, at det er her du får den største pose penge for din nye eller brugte Mac.

Sælg din Mac til en virksomhed som os

Gider du ikke at skulle bruge unødvendigt mange ressourcer på at sælge din MacBook eller iMac i en privat handel eller høre på køberens brok efterfølgende, så skulle du overveje at sælge din Mac til sådan nogen som os.

Idet vi har stor erfaring med MacBooks og iMacs i alle aldre og årgange, så ved vi præcis hvad vi skal forvente os af disse maskiner. Vi ved derfor lige nøjagtig hvad en Mac som din skal koste og hvordan den fungerer. Altså bliver du ikke bombarderet med beskeder efter du har solgt din computer til os.

Når du har udfyldt vores formular – som du finder ved at klikke her – får du et tilbud på din MacBook eller iMac indenfor blot 24 timer. Tilbuddet er gældende i 7 dage, og vi betaler endda fragten, hvis du vil sende din Mac til os. Betalingen sker straks efter modtagelse af din Mac – lettere kunne det ikke være.

Vi sikrer os iøvrigt at alt dit gamle indhold bliver slettet forsvarlig og dermed ikke kommer i de forkerte hænder.

Dog skal det siges, at vi naturligvis ikke kan tilbyde det samme som du vil få i en privat handel, da vi enten videresælger din Mac eller bruger den til reservedele i forbindelse med reparationer af andre Macs.

I den forbindelse har vi forpligtelser i form af moms der skal betales på computeren, samt en reklamationsret, som vi skal stå på mål for i 24 måneder, da købeloven desværre ikke skelner til at det er brugte varer.

Byt til nyt med Apple Trade In

Står du overfor at skulle købe en ny MacBook eller iMac, tilbyder Apple faktisk at købe din gamle, men om det i virkeligheden er interessant skal vi lade være usagt.

Der ligger selvfølgelig en stor tryghed i at sælge sin gamle Mac til Apple i forbindelse med at skulle købe en ny, men vi må være ærlige at sige, at priserne som bliver tilbudt virker meget lave.

Men da det er en reel mulighed, vil vi naturligvis ikke undlade at nævne den. Såfremt du vil se hvad Apple vil tilbyde dig for din gamle MacBook eller iMac, kan du læse mere ved at klikke her.