Vi får hver uge mange mails og opkald fra frustrerede brugere der sidder med en iMac der ikke vil starte op. Dog er der ikke altid tale om helt samme fejl.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast om din iMac slet ikke vil starte op – altså som i helt død eller sort skærm. Eller om den egentlig tænder, men at selve computeren ikke starter op – altså enten går i stå ved Apple-logoet eller blot lukker ned igen kort efter startlyden har lydt.
Vil vil herunder prøve at komme ind på hvad der typisk kan være galt med din iMac i de to ovenstående tilfælde.
Min iMac er helt død og viser kun sort skærm
Dette er en fejl vi typisk ser på iMacs efter strømafbrydelser, lynnedslag eller lignende, hvor strømmen er blevet taget fra din iMac meget pludseligt.
Dette forårsager i langt de fleste tilfælde, at strømforsyningen simpelthen står af. Denne kan dog udskiftes til relativt få penge. Alt afhængig af model og årgang koster en udskiftning af strømforsyningen i en iMac 1.500 – 2.500 kr. inkl. selve udskiftningen.
Viser det sig ikke at være strømforsyningen, skal fejlen typisk findes i bundkortet. Dette ses dog kun i yderst sjældne tilfælde, at bundkortet fejler i en iMac. Prisen på reparationen af dette kan variere en hel del og afhænger af skadens omfang samt enhedens specifikationer.
Det kan naturligvis også vise sig at være kablet til din iMac der ikke længere sender strøm til din iMac eller måske en løs forbindelse. Sikre dig derfor, at stikket på bagsiden af din iMac sidder ordentligt forbundet.
Min iMac tænder, men kommer aldrig videre end Apple-logoet
Tit og ofte når vi taler med kunder, som eftersigende har en iMac der ikke vil tænde, så vil den i virkeligheden godt tænde, men bare ikke starte op. Det vil sige, at den enten kun kommer med startlyden, viser Apple logo, hvid skærm, fryser fast i processen eller pludselig viser farvede striber idet den skal starte op.
Der er her ikke tale om fejl i strømforsyningen eller strømmen til din iMac, men derimod en anden fejl der påvirker opstartsprocessen på din iMac.
En iMac der starter med hvid skærm uden Apple logo, viser farvede striber eller looper i hvid skærm, slukker, hvid skærm, slukker, osv., vil oftest være et tegn på et defekt grafikkort. Især iMac 27″ fra 2009 til 2011 er kendt for denne fejl. Knap så ofte ses det på de nyere modeller.
Starter din iMac med Apple-logoet, men fryser i processen hvor load-baren ikke rykker sig mere, kunne være en indikation af en defekt harddisk. Fejlen opstår nemlig i det øjeblik den læser på harddisken, men bliver forhindret i at komme videre. Dette er slet ikke usædvanligt, da iMacs helt frem til 2020 er født med mekaniske harddiske, der ikke er de mest driftssikre.
I dette tilfælde ville man typisk udskifte harddisken til en SSD, hvormed du får en langt hurtigere og mere driftsikker iMac. Priserne afhænger af størrelsen på harddisken, men kan gøres fra blot 999 kr. Du kan læse mere om udskiftning til SSD i din iMac her.
Skal vi kigge på din iMac?
Måske har ovenstående gjort dig klogere på hvad der kunne være galt med din iMac der ikke vil starte op, men ikke nødvendigvis løst dit problem.
I så fald skal du være velkommen forbi med din iMac på vores værksted, hvor vi typisk indenfor blot 24 timer kan udføre en fejlfinding og komme med et konkret tilbud på en reparation.